Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Begynderkursus i biavl 2026

25/02 ;19:00

Kurset begynder med 5 teoriaftener, hvor du lærer om livet i bistadet, indretning af bigården, pasning af bierne, biavlerens udstyr og redskaber, lovgivning om bihold og om hvordan bierne finder nektar i blomsterne og forvandler det til den fantastiske honning. Du får desuden indsigt i bifamiliens sociale liv og hvordan bierne kommunikerer ved hjælp af forskellige dufte og bevægelser.

Efter den teoretiske del af kurset har du mulighed for at lære mere om den ligeså vigtige  praktiske del af biavlen i resten af sæsonen i skolebigården, hvor vi mødes hver onsdag aften fra kl. 19.00. Her arbejder vi med de ting, som er aktuelle for årstiden.

Som en del af det praktiske arbejde lærer du bl.a. at lave en lille bifamilie, som du får mulighed for at tage gratis med hjem som din første bifamilie, hvis du ønsker det.

Den teoretiske del af kurset afvikles på følgende datoer:  d. 25/2, 4/3, 11/3, 18/3 og 25/3, kl. 19:00 – 21:30. Herefter tilbud om praksisundervisning alle onsdage fra d. 8/4  til og med d. 30/9 i tidsrummet kl. 19-21, bortset fra d. 9/4 og d. 16/4, hvor vi starter kl. 18. Både teori og praksis foregår i Skolebigården på adressen Ribevej 9b, 6500 Vojens.

Tilmelding og spørgsmål til Poul Larsen på tlf.: 21602165 eller på Skolebigården@biavlihaderslev.dk

Tilmeldingsfrist 16/2 2026.

Detaljer